Registrering af individuel kat

Når du vil registrere et kuld og individuelle killinger, skal du bruge skemaet nedenfor. I TICA registrerer man først kuldet som en enhed (“unit”), det koster $10 for medlemmer og $12 for ikke-medlemmer, forudsat at begge forældre er registreret i TICA. Hvis faderen ikke er TICA-registreret, skal der medsendes kopi af hans stamtavle, og prisen for kuld-registreringen er $13 for medlemmer og $15 for ikke-medlemmer.

Ud over at registrere kuldet som en helhed, kan man registrere en, flere eller alle killinger i kuldet individuelt. I TICA er det valgfrit, om man vil registrere sine killinger eller ej; medlemmer af Viking Cats er dog forpligtede til at registrere alle killinger i mindst ét anerkendt forbund (se Viking Cats’ Etiske regler, stk. 3). Det koster $10 for medlemmer og $12 for ikke-medlemmer at registrere hver killing.

Siden her er en guide til, hvordan man udfylder skemaet.

guide

Blanketten er inddelt i fem forskellige sektioner.

Section A er data om kuldet, og her skal du udfylde:

  1. Breed: Her skriver du racens navn. Ikke med EMS-kode; dem bruger man ikke i TICA
  2. Date of birth: Her skriver du måned, dag og år for kuldets fødsel
  3. Her skriver du, hvor mange hankillinger der er
  4. Her skriver du, hvor mange hunkillinger der er

Section B er data om faderen (“sire”), og her skal du udfylde:

  1. Breed: Her skriver du racens navn. Ikke med EMS-kode; dem bruger man ikke i TICA
  2. Registered name: Hankattens fulde navn inkl. stamnavn
  3. Registration number: Hankattens registreringsnummer (hvis det ikke er et TICA-registreringsnummer, dvs. hvis han ikke er TICA-registreret, skal der vedlægges kopi af hans stamtavle)
  4. Color: Her skriver du kattens farve og mønster, fx. blue, seal point, red classic tabby, cinnamon ticked tabby. Ikke med EMS-kode; dem bruger man ikke i TICA. Hvis du er i tvivl om, hvad din kats farve hedder, så skriv til info@viking-cats.dk og spørg
  5. Owner/lessee: Her skriver du hankattens ejers navn. Ejeren er den person, som ejede hankatten på parringstidspunktet
  6. Street address: Her skriver du hankattens ejers adresse
  7. City: By
  8. St/country: Land
  9. Zip code: Postnummer
  10. Phone: Telefonnummer (husk landekode, +45 for Danmark)
  11. Email
  12. Signature of owner: Her skal hankattens ejer skrive under.

Section C er data om moderen (“dam”), og her skal du udfylde:

  1. Breed: Her skriver du racens navn. Ikke med EMS-kode; dem bruger man ikke i TICA
  2. Registered name: Hunkattens fulde navn inkl. stamnavn
  3. Registration number: Hunkattens TICA registreringsnummer. Hvis din hunkat ikke er TICA-registreret, skal det gøres, inden du kan registrere kuld efter hende
  4. Color: Her skriver du kattens farve og mønster, fx. blue, seal point, red classic tabby, cinnamon ticked tabby. Ikke med EMS-kode; dem bruger man ikke i TICA. Hvis du er i tvivl om, hvad din kats farve hedder, så skriv til info@viking-cats.dk og spørg
  5. Owner/lessee: Her skriver du hunkattens ejers navn. Ejeren er den person, som ejede hunkatten på parringstidspunktet
  6. Street address: Her skriver du hunkattens ejers adresse
  7. City: By
  8. St/country: Land
  9. Zip code: Postnummer
  10. Phone: Telefonnummer (husk landekode, +45 for Danmark)
  11. Email
  12. Signature of owner: Her skal hunkattens ejer skrive under
  13. TICA Cattery name: Her skriver du dit TICA-registrerede katterinavn. Du skal have et TICA-registreret katterinavn, før du kan registrere killinger

Section D (rødt 18) er data om de enkelte killinger, og her udfylder du (grønne tal):

  1. Sex: Køn. Skriv M for male/hankilling og F for female/hunkilling.
  2. Microchip/tattoo: Hvis killingen er chippet eller øretatoveret, kan du skrive nummeret her, eller sætte en mærkat med stregkode fra chippen. Der er ikke pligt til at ID-mærke killinger, men det anbefales. Er killingen ikke ID-mærket, efterlades feltet blankt
  3. Color: Her skriver du killingens farve og mønster, fx. blue, seal point, red classic tabby, cinnamon ticked tabby. Ikke med EMS-kode; dem bruger man ikke i TICA. Hvis du er i tvivl om, hvad din kats farve hedder, så skriv til info@viking-cats.dk og spørg
  4. Eye color: Her skriver du killingens øjenfarve, fx copper, yellow, green, blue, odd-eyed. Ikke med EMS-kode; dem bruger man ikke i TICA
  5. Standard or non-standard: Er beregnet på racer med en mutation, fx er en Manx uden hale standard, mens en Manx med hale er non-standard. En Scottish fold med foldede ører er standard, mens en Fold med lige ører er non-standard. Hvis din race ikke har flere varianter, krydser du bare af i “STD”
  6. LH/SH: Her krydser du af, om katten er langhåret (LH) eller korthåret (KH)

Section E (rødt 19) er til individuel registrering. Udfyldes kun, hvis du vil registrere en eller flere killinger individuelt.

First name choice: Udfyldes med killingens navn inkl. stamnavn. Navnet må ikke indeholde ordet “of” eller oversættelserne “af”, “av”, “de” osv. Grunden er, at “of” i TICA betyder, at det næste navn er ejerens stamnavn, fx “Superkatteriets Stjernekat of Konkurrenten”.
Second name choice: Udfyldes evt. med et alternativt navn inkl. stamnavn.
Owner’tain’t name, address: Her kan du udfylde med ejerens navn og adresse, hvis du allerede ved, hvem der skal have killingen (ellers kan du registrere dem med dig selv som ejer, og så kan de ejerskiftes ved salg).
I felt 7 (med grønt) kan du markere, hvis kilingen ikke er til avl (NFB) eller ikke til show (NFS, NEFCC).

Så er du klar. Send blanketten og stamtavlekopien til TICA, enten på adressen :

TICA Executive Office
P.O. Box 2684
Harlingen, TX 78551
USA

eller som vedhæftet fil på email registrations@ticaeo.com. Det koster $20 at registrere en kat, uanset om du er medlem af TICA eller ej. Du kan betale med kreditkort (på side to af blanketten), eller du kan betale med PayPal på adressen accounting@ticaeo.com (husk at angive hvilken registrering, du har betalt, så de kan finde din betaling)

Du kan også faxe dokumenterne på (001) 956 428 8047.