Vil du starte katteopdræt?

Der er meget at tænke over, inden man starter opdræt. Her er nogle punkter, som er værd at overveje.

Hvis tanken melder sig, at det kunne være sjovt at opdrætte, er der en masse overvejelser du bør gøre dig på forhånd. Det første du skal gøre dig klart, erhvorfor du vil opdrætte. Det lyder nemt nok, men tænk lige efter en gang:

• Hvis du tror, at der er penge i det – glem det! Katteopdræt er en dyr hobby, og langt de fleste opdrættere har underskud på bundlinjen. Det koster penge at holde kat, og at holde avlskatte er ikke det samme som at holde en kastrat eller to.
• Hvis du vil opdrætte, fordi du synes killinger er nuttede – glem det! Der er mange andre måder at komme i kontakt med killinger på, fx kan man melde sig som frivillig hos et internat og få lysten til at nusse killinger styret, samtidig med at man får et indblik i overskudskattenes hverdag i dagens Danmark. Og selvom killinger er nuttede, kan en fødsel være en dramatisk oplevelse, og der er mange ting som kan gå galt undervejs.
• Hvis du vil have et enkelt kuld, fordi din hunkat skal “have lov at være mor” – glem det! Hunkatten har ikke noget behov for den oplevelse; hvis hun aldrig har prøvet det, ved hun ikke hvad hun går glip af. Drægtighed og killinger er desuden ikke lutter lagkage, men en voldsom fysisk belastning for hunkatten – og står man fx med dødfødte eller misdannede killinger, eller med en hunkat som skal have akut kejsersnit, ja, så er det så som så med det “rørende” eller “nuttede”.
• Hvis du vil have et kuld, fordi katten er “ægte” – glem det! Opdræt af racekatte er en livsstil og en passion for mange, men alle “ægte” katte er ikke nødvendigvis avlsegnede, langtfra. Tværtimod er det kendetegnende for det seriøse opdræt, at der finder en hård selektion sted, således at kun katte med ønskede egenskaber fortsætter i avl. De øvrige neutraliseres og lever som elskede familiekatte.
• Hvis du vil opdrætte, fordi din kat er så fantastisk, og alle dine venner ønsker sig en magen til – glem det! Selvom en elsket kat selvfølgelig er fantastisk, er det ikke sikkert, at den er en god repræsentant for sin race – og det er heller ikke sikkert, at den vil give de ønskede egenskaber videre til sine killinger. Og så er det ikke sikkert, at alle vennerne som lovet vil aftage killingerne.

Læs mere: Se racekatte-opdrættere her

Overvejelser inden du starter med at opdrætte racekatte

Hvis du derimod oprigtigt kan sige, at du vil sætte dig grundigt ind i racens standard, temperament, sundhed og pleje, og at du er seriøst interesseret i at deltage i avlsarbejdet, så kan du måske overveje at opdrætte. Måske! Der er nemlig mange ting du skal overveje, inden du anskaffer din første avlskat:

1. Det er altid en god idé at starte med en udstillingsegnet kastrat. Ved at leve sammen med racen lærer man den langt bedre at kende, og ved at udstille katten skaber man uvurderlige kontakter til andre opdrættere. Der er mange fine online-ressourser og bøger, men de kan ikke erstatte den personlige kontakt til andre opdrættere. De fleste respektable opdrættere vil desuden være meget tilbageholdende med at sælge avlskatte til folk helt uden erfaring i kattesporten, så lidt groft kan man sige, at hvis du uden videre bliver tilbudt en avlskat, så er den næppe værd at avle på!
2. Sæt dig ordentligt ind i racens sundhed og pleje. Alle racer har forskellige styrker og svagheder, og alle racer har forskellige plejebehov som skal indfries. Orker du at pleje pelsen, at fodre med særlig kost, at undersøge kattene for arvelige eller smitsomme sygdomme? Har du mod til at kastrere en dyrekøbt avlskat hvis den alligevel ikke lever op til dine krav, type-, temperaments- eller sundhedsmæssigt?
3. Har du råd til opdræt? Anskaffelse af en avlskat er en dyr fornøjelse, og med udstillinger, tests for smitsomme og arvelige sygdomme, parringsgebyr, registrering, kontingenter, vaccinationer, helbredsattester og uforudsete dyrlægeudgifter, kan et enkelt kuld hurtigt koste mange penge. Oveni skal du have udstyr til dine katte – kradsetræer, madskåle, burgardiner, legetøj, pelsplejeprodukter, loppekure, løbegårde, transportkasser osv. osv. osv. koster tusindvis af kroner. Og der vil være slitage på dit hjem, som vil kræve ekstra vedligeholdelse eller erstatning – nye sofaer, nye gulvtæpper, nye gardiner og nyt tøj er ikke gratis.
4. Har du tid til opdræt? De fleste opdrættere bruger fritiden på deres opdræt. Du skal derfor være klar over at som opdrætter har man ikke mere fritid – den går med at gøre rent, tømme bakker, fodre katte, rede katte, vaske madskåle, vaske katte, tage på udstillinger, snakke med kattefolk, bygge løbegårde, sidde barselsvagt, socialisere killinger, tage billeder, læse kattebøger, tage til dyrlægen, tage på kurser og seminarer, osv. osv. osv. Hvis du ikke er klar til at melde afbud til en konfirmation, opgive en udlandsrejse, melde dig syg på jobbet eller aflyse biografturen med vennerne, altsammen på grund af “noget med kattene”, skal du nok overveje opdrætsplanerne en ekstra gang.
5. Prøv at komme i kontakt med nogle erfarne opdrættere – og med erfarne mener jeg ikke folk med et år eller to på bagen! Mange ærgrelser kan undgås, hvis man kan lære af andres erfaringer, og mange opdrættere som starter uden hjælp fra erfarne folk, lukker igen inden for kort tid: En amerikansk undersøgelse viser, at de fleste katterier lukker igen inden for de første fem år – har man derimod klaret sig længere end fem år, er der stor sandsynlighed for at man “bliver hængende” i branchen i 10-15-20 år. Få en (eller gerne flere) mentor(er) som kan hjælpe dig med alle de spørgsmål der dukker op – for der er mange, og svarene afføder som oftest nye spørgsmål.
6. Anskaf avlskatten med omtanke. De kontakter du får ved at udstille din kastrat, kan du bruge til at finde ud af hvilken type kat der appellerer mest til dig. Lær at se de forskellige typer – få hjælp hos dine mentorer og andre erfarne udstillere. At kunne læse en standard og “se” en kat er ikke en medfødt færdighed, men noget man skal lære, akkurat ligesom man skal lære at svømme eller lære at køre på cykel. Og man lærer det ikke alene ved at se på sine katte derhjemme, eller for den sags skyld ved at få dem bedømt et par gange. Man skal lytte, pege, se på billeder, spørge, mærke og bruge sine mentorer aktivt. Ud over at lære at se typer, skal du lære at læse og forstå indholdet af en stamtavle, og du skal “lære linjen at kende”, dvs. du skal blive bekendt med så meget som muligt af din kommende kats familie og deres type, temperament og sundhed. Der findes ingen linjer uden forskellige (små-)problemer, men ved at kende til problemerne på forhånd, kan du tage stilling til om de er acceptable, og du kan afveje risici mod fordelene.
7. Stil krav til dit avlsmateriale. Dine avlskatte er med til at danne grundlaget for morgendagens racekat, og vi skylder enhver race at bevare dens karakteristika og dens sundhed og temperament for kommende generationer. Derfor skal man ikke gå på kompromis og opdrætte efter det forhåndenværende søms princip, men være fast i sine beslutninger, også selvom de kan være fordømt ærgerlige.
8. En ad gangen. Lad være med at anskaffe en masse katte på en gang, selvom de er uimodståelige. Køb i stedet én ad gangen og arbejd med det du har. Det er ikke godt at etablere en stor katteflok på kort tid, og jo flere katte man har, jo mere udsatte bliver de i forhold til sygdomsudbrud. At holde (fertile) katte i flok er helt anderledes end at holde 2-3 (kastrerede) katte, og ikke alle katte fungerer lige godt i flok.
9. Tænk langsigtet. Katteopdræt handler om at nå avlsmæssige mål og forbedre sit materiale, ikke om at lave et kuld eller to. Man skal altså have planer, der rækker meget længere end bare til det næste kuld.
10. Afsætning. Især inden for moderacerne kan det være svært at få afsat sine killinger. Der er fx flere hundrede registrerede Maine Coon-opdrættere alene i Danmark, og dertil et enormt (og stadigt stigende) antal mennesker som producerer de såkaldte “ægte Maine Coon uden stamtavle”, så du kan ikke regne med, at dine killinger går som varmt brød. Og du er nødt til at have en Plan B, hvis der er en eller flere killinger du ikke kan finde hjem til.

Hvis du påtænker at opdrætte, skal du gå ind i arbejdet med åbne øjne. Du skal vide, at det ikke er lutter idyl, og at ordentligt opdræt er både dyrt og tidskrævende. Når det så er sagt, kan katteopdræt blive en livslang passion og en vidunderlig hobby. Man kan komme på udlandsrejer i forbindelse med udstillinger og køb eller salg af kat i udlandet, og man kan knytte varige venskaber i ind- og udland, og få spændende og rørende oplevelser i det daglige liv med kattene. Men man skal prioritere ordentligt fra starten, og have en realistisk tilgang og nogle klare mål. Selvfølgelig kan man ikke sætte sig ind i alting helt fra starten, men man skal være indstillet på at der er meget at lære, og at man altid kan blive klogere. Der vil altid opstå nye udfordringer, nye mål, nye konkurrenter og ny viden, så det er en opgave i sig selv at holde sig à jour med udviklingen.

Tekst: Pil Refstrup Bearcloud © 2006