TICAs organisation

TICA er en demokratisk organisation. Formanden og bestyrelsen vælges direkte af medlemmerne fra hele verden.

…det er flertallet af en races opdrættere, som afgør racens udvikling

TICA er opbygget som én organisation med hovedkontor i Texas, USA. Herfra registreres alle TICA’tain’t opdrættere og katte i hele verden, og her indsamler man udstillingsresultater på alle TICA-registrerede katte fra hele verden. TICAs officielle sprog er engelsk, og standarder, lovtekster m.m. foreligger på engelsk. Hvis man har brug for at kontakte the Executive Office, skal det også foregå på engelsk, og hos Viking Cats hjælper vi gerne, både med sprogvanskeligheder og med “kulturforskellene”. TICAs organisation er nemlig fundamentalt anderledes end de europæiske forbund, og det er vigtigt at forstå, når man sammenligner.

Demokrati
Viking Cats’ formål som klub er at skabe et miljø, hvor kattefolk kan mødes, at fremme kattevelfærd og interessen for katte, at formidle information om katte og om TICA og at arrangere udstillinger efter TICAs regler. Man behøver ikke være medlem af hverken TICA eller Viking Cats for at registrere sine katte og sit katterinavn eller for at deltage på udstillinger og trække titler. Men medlemskab giver andre fordele; TICA er nemlig kendetegnet ved en meget høj grad af medlemsdemokrati: Formanden og bestyrelsen vælges direkte af medlemmerne fra hele verden, og ændringer i regler og love sendes ligeledes til afstemning blandt medlemmerne. Viking Cats har altså ikke nogen stemmeret som klub, men bestyrelsen, som alle er TICA-medlemmer, har hver én stemme, på lige fod med alle andre TICA medlemmer.
Breed Sections

Som medlem af TICA får man ret til at deltage i én Breed Section, fx Persian eller Siamese eller Maine Coon (og mod betaling kan man deltage i mere end én, hvis man opdrætter flere racer). En Breed Section er således sammensat af alle de TICA-medlemmer, som har valgt den pågældende race som deres, og medlemmerne af en Breed Section har stemmeret, når der fremsættes ændringsforslag til racens standard. På den måde sikrer man, at det er flertallet af en races opdrættere, som afgør racens udvikling.
Hver Breed Section ledes af en Breed Committee. Medlemmerne af en Breed Committee opstilles til valg hvert andet år, og vælges af medlemmerne af racens Breed Section. Der er forskellige krav til valgbarhed til en BC, så kun folk med erfaring i at opdrætte og udstille racen kan opstille. Det er altså medlemmer af Persian Breed Section, der vælger deres ledere, Persian Breed Committee. På den måde sikrer man, at det er flertallet af en races opdrættere, som bestemmer hvem der skal repræsentere racen.

Regioner
TICA er organiseret med en formand, en næstformand og en Regional Director fra hver af TICAs regioner. Der er i dag 15 regioner i TICA:

Navn Forkortelse Område
Asia East AE Japan, South Korea
Asia West AW Kina
Great Lakes GL Illinois, Indiana, Iowa, Kentucky, Manitoba (Canada), Michigan, Minnesota, Missouri, Nebraska, North Dakota, Nunavut (Canada), Ohio, Saskatchewan (Canada), South Dakota, Wisconsin
Mid Atlantic MA Delaware, District of Columbia, Maryland, New Jersey, Pennsylvania, Virginia, West Virginia
Mid Pacific MP Northern California, Nevada, Utah
Northeast NE APO, Connecticut, Maine, Massachusetts, New Brunswick, New Hampshire, New York, Newfoundland, Nova Scotia, Ontario, Prince Edward Island, Quebec, Rhode Island, Vermont
Northern Europe EN Belgien, Danmark, Estland, Finland, Holland, Hviderusland, Letland, Liechtenstein, Lithauen, Luxemburg, Norge, Polen, Rusland, Sverige, Tyskland, Ukraine
Northwest NW Alaska, Alberta Canada, British Columbia Canada, Idaho, Montana, Northwest Territory Canada, Oregon, Saskatchewan Canada, Washington, Wyoming, Yukon Canada,
South America SA Argentina, Bolivia, Brazil, Chile, Colombia, Costa Rica, Dominican Republic, Ecuador, El Salvador, Panama, Paraguay, Peru, Uruguay, Venezuela
Southeast SE Alabama, Bermuda, Florida, Georgia, Guadaloupe, Martinique, Mississippi, North Carolina, Puerto Rico, South Carolina, Tennessee, US Virgin Islands
Southern Europe ES Albanien, Bosnia-Herzogovina, Bulgarien, Czech Republic, Cypern, Frankrig, Gibraltar, Grækenland, Guadeloupe, Italien, Israel, Kroatien, Kuwait, Malta, Marcedonien, Martinique, Moldova, Portugal, Rumænien, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Schweiz, Tyrkiet, Ungarn, Østrig
South Central SC Arkansas, Colorado, Kansas, Louisiana, Mexico, Oklahoma, Texas
Southwest SW Arizona, Hawaii, New Mexico, and Southern California
Western Europe EW England, Island, Irland, Isle of Mann, Kanaløerne, Nordirland, Skotland, Wales
International Australia, Brunei Darussala, Hong Kong – China, Indonesia, Malaysia, New Caledonia, New Zealand, Pakistan, Palestine, Phillipines, Saudi Arabia, Qatar, Singapore, South Africa, Taiwan – China, Syria, Thailand, UAE, Vietnam

Danmark hører til region Nordeuropa (EN), og vores Regional Director hedder Liesbeth van Mullem og er fra Holland. Hun er valgt af regionens medlemmer, og på regionens hjemmeside kan man læse om hendes politik og mærkesager.

Ud over bestyrelsen og de 15 regioner har TICA en række komiteer med forskellige arbejdsområder, bl.a. ledelse, lovgivning, marketing, IT, genetik, kattevelfærd, jura, regler, publikationer, årbog, international udvikling, juniorudstillere og meget mere. Komiteerne varetager de forskellige interesseområder og tager imod forslag og spørgsmål fra medlemmer og offentligheden. Man kan læse meget mere om de forskellige komiteer og deres resultater på TICAs hjemmeside.