TICA shows | tilmelding | ankomst | i dommerringen | bedømmelserne | titler & awards

Titler

…titler opnås ved en kombination af points og finals…

Der er 6 titler i TICAs titelhierarki, og de uddeles på grundlag af points og finals. En kat kan opnå mere end én titel i løbet af en udstillingsweek-end, hvis den er af tilpas høj kvalitet og bliver tildelt nok Finals. I Strib var der fx flere fine katte, som over katteudstillingen avancerede til både Grand Champion og Double Grand Champion.

Killinger opnår ikke titler, men konkurrerer om finals og samler måske points nok til Regional eller International Awards (mere nedenfor).

I TICA kan huskatte (HouseHold Pets, HHP) også opnå titler; deres hierarki er helt parallelt med racekattenes, bortset fra at titlen Champion i stedet hedder en Master. TICA er den eneste organisation, som ligestiller huskattene i titelhierarkiet.

Her er en oversigt over TICAs titler og deres forkortelser:

Cats (voksne fertile) Alters (kastrater) HHPs (huskatte, skal være kastrater)
CH – Champion CHA – Champion Alter MS – Master
GC – Grand Champion GCA – Grand Champion Alter GRM – Grand Master
DGC – Double Grand Champion DGCA – Double Grand Champion Alter DGM – Double Grand Master
TGC – Triple Grand Champion TGCA – Triple Grand Champion Alter TGM – Triple Grand Master
QGC – Quadruple Grand Champion QGCA – Quadruple Grand Champion Alter QGM – Quadruple Grand Master
SGC – Supreme Grand Champion SGCA – Supreme Grand Champion Alter SGM – Supreme Grand Master

 

Kravene for at opnå disse titler er:

CH/CHA/MS: 300 points fra mindst 2 dommere og 1 final
GC/GCA/GRM: 1000 points fra mindst 4 dommere med 6 finals
DGC/DGCA/DGM: 1000 (2000 totalt) ekstra points, 1 final i top 5 SP eller top 10 AB (dvs. top 5-10 SP er altså ikke nok)
TGC/TGCA/TGM: 1000 (3000 totalt) ekstra points, 1 final i top 5 SP eller top 10 AB
QGC/QGCA/QGM: 1000 (4000 totalt) ekstra points, 1 final i top 5 SP eller top 10 AB
SGC/SGCA/SGM: 2000 ekstra points (6000 totalt) og en Best Cat/Alter/HHP (altså en topplacering i en final). Placeringen som Best Cat skal opnås efter at katten er blevet QGC

Nogle lande, herunder Norge, Sverige og Danmark, har en særlig status som “isolated area”, fordi her ikke er ret mange katteudstillinger. I TICA har man valgt at anerkende sådanne områder ved at slække på kravene til points til titler. I Danmark og andre “isolated areas” er kravene til titler som følger:

CH/CHA/MS: 150 points fra mindst 2 dommere og 1 final
GC/GCA/GRM: 500 points fra mindst 2 dommere med 3 finals
DGC/DGCA/DGM: 500 (1000 totalt) ekstra points, 1 final i top 5 SP eller top 10 AB (dvs. top 5-10 SP er altså ikke nok)
TGC/TGCA/TGM: 500 (1500 totalt) ekstra points, 1 final i top 5 SP eller top 10 AB
QGC/QGCA/QGM: 500 (2000 totalt) ekstra points, 1 final i top 5 SP eller top 10 AB
SGC/SGCA/SGM: 1000 ekstra points (3000 totalt) og en Best Cat/Alter/HHP (altså en topplacering i en final). Placeringen som Best Cat skal opnås efter at katten er blevet QGC

Selv om din kat ikke blev Best i sin farve eller sin division, kan den stadig være heldig og opnå finals, og placeringer lavere end Best giver også points på vej mod titler.

Her er skalaen for points i farveklassen (color class):

Best of Color Class, BOC (SP or AB)
Best 2nd 3rd 4th 5th
25 20 15 10 5
blåt bånd rødt bånd gult bånd grønt bånd hvidt bånd

 

Og her er pointskalaen for divisionen:

Best of Division, BOD (SP or AB)
Best 2nd 3rd
25 20 15
sort bånd lilla bånd orange bånd

 

Her er pointskalaen for Allbreed Finals:

Allbreed Final Points
Best Cat 2nd 3rd 4th 5th 6th 7th 8th 9th 10th
200 190 180 170 160 150 140 130 120 110

 

Og her er pointskalaen for Specialty Finals:

Specialty Final Points
Best Cat 2nd 3rd 4th 5th 6th 7th 8th 9th 10th
150 140 130 120 110 100 90 80 70 60

En SP final giver lidt færre points end en AB final, fordi en AB final indebærer mere konkurrence end en SP final.

Regional og International Awards

Regional og International Awards er hædersbevisninger, som gives til TICAs bedste katte (voksne, kastrater, killinger, huskatte og huskattekillinger) Internationalt og i kattenes respektive Regioner. Alle TICA-registrede katte deltager i konkurrencen, som følger showsæsonen 1.maj-31.april. Det er TICAs Executive Office, som holder styr på alle kattenes points; man skal altså ikke selv sende resultater ind. Congresses tæller ikke mod Regional og International Awards.

Top 20 Cats, Kittens, Alters, HHPs og HHP Kittens i hver Region tildeles et Regional Win og kan derefter smykke sig med titlen RW. Der kan maksimalt tælles 50 udstillingsringe med til titlen hos voksne og 30 ringe hos killinger; hvis katten har været udstillet i mere end 50 (30) ringe, falder de laveste resultater ud.

Top 10 Cats, Kittes, Alters, HHPs og HHP Kittens får deres billede bragt i TICAs årbog uden beregning.

Top 20 LH Cats, Top 20 SH Cats, Top 20 Alters, Top 20 Kittens, Top 20 HHPs og Top 20 HHP Kittens på tværs af alle TICAs regioner, altså de mest vindende katte overhovedet, præmieres med et International Win og kan derefter smykke sig med titlen IW.

Når kattene samler points sammen til RW og IW, tæller man ikke kun points som angivet i skalaerne ovenfor; man tæller også antal katte, som vinderen slog ud på sin vej. Hvis man fx blev 2nd Best i sin race, og der var 12 katte til stede, får man 10 points for de katte, man slog ud. Dette er for at sikre, at de vindende katte faktisk har mødt, og slået, konkurrence og ikke bare har samlet points sammen på små katteudstillinger med få udstillede katte.

De tre bedste katte, kastrater og killinger i hver race præmieres årligt med en Breed Award, som dog ikke udløser titlen RW. Og i hver enkelt godkendt farvevariant i hver enkelt race præmieres de tre bedste katte med en Color Award, som ligeledes heller ikke udløser titlen RW.

Andre TICA titler

LA, Lifetime Achievement Award. En LA gives til en kat, som har udmærket sig med Regional eller International Awards i mindst 3 forskellige klasser eller år. En af titlerne skal være en IW. IW og RW opnået i samme klasse og år regnes ikke begge med, men IW eller RW opnået i forskellige klasser i samme år regnes begge med. En kat kan fx opnå en IW Kitten og en RW Cat samme år – hvis den så året efter igen opnår en RW eller IW, som Cat eller eventuelt som Alter, tildeles den titlen LA. Eller katten kan blive RW Kitten det ene år, IW Cat det andet år og RW/IW Cat eller RW/IW Alter det tredie år; det vil også udløse den ærefulde titel LA.

OS, Outstanding Sire og OD, Outstanding Dam, er titler som gives til avlshanner og -hunner, hvis afkom har udmærket sig. OS gives til en hankat, som er far til mindst 10 killinger, som mindst har opnået titlen GC/GCA. OD gives til en hunkat, som er mor til mindst 5 killinger, som mindst har opnået titlen GC/GCA.
Teksten på denne side er oversat og bearbejdet efter originalmateriale fra NORticats i Norge..